|
|
Lene Kall Nielsen, Søholmene 1, Svinding, 8900 Randers, Tlf. 86 46 64 30
Piskesmæld
(Whiplash)
Situationer, hvor PISKESMÆLD kan opstå
- trafikulykke
- fald med cykel, knallert, hest mv.
- fald i forbindelse med glatføre
- vold
- fald fra høloft, trappe, stige
- udspring på lavt vand
- fald fra puslebord og lignende
- voldsomt slag på haleben
- uheld på boldbanen eller ved anden idræt
- ved vanskelige fødsler
I alle situationer, hvor vi har modtaget et voldsomt slag mod kroppen, kan der opstå piskesmældssymptomer.
Piskesmæld opstår på flere måder. Jeg har valgt at kalde dem:
Det STORE piskesmæld
og
Det LANGSOMME piskesmæld
Det LANGSOMME piskesmæld
I løbet af liver modtager vi alle nogle fysiske slag mod kroppen. Heldigvis er vi så stærke, at der oftest ikke sker noget alvorligt. Men i min klinik har jeg igennem de seneste år altid spurgt efter uheld hos de klienter, der lider af nogle af de følgende symptomer: hovedpine (migræne), nakke-/skulder problemer, øjen-/øre- problemer, ondt i ryg og lænd, hukommelses - koncentrationsproblemer, kæbespændinger, svimmelhed, angst, depression mv. (Se skema).
Ofte kommer svaret: "Ja - men det er mange år siden". Tit har vi helt glemt det.
Disse mennesker er ofte blevet grundigt undersøgt, men har fået at vide: "Vi kan ikke finde noget - så det må du lære at leve med". Vi lever fint med disse ubalancer, så længe kroppen er stærk, men med årene bliver vi lidt slidte, og så dukker problemerne op, og de kan hverken måles eller ses - men mærkes.
Det STORE piskesmæld
Her mærkes problemerne meget hurtigt !
Der sker ikke noget knoglebrud, og skaden kan ikke ses ved røntgen eller scanning, og der kan godt gå nogle måneder før de store problemer viser sig. Skaden kan ske selv om hastigheden er lav. "Der skete jo ikke noget særligt"
Modsat det langsomme piskesmæld, hvor det oftest kun er en del af de nævnte symptomer man mærker, så vil de næsten alle vise sig ved det store piskesmæld.
Piskesmælds-skader
Det usynlige handicap opstår, når en bil påkøres bagfra, forfra eller fra siden eller kroppen stoppes uhensigtsmæssigt eller slag mod hoved. Skaderne skyldes de hurtige og modsatrettede bevægelser, hoved og krop foretager sig.
Piskesmældsskaden sker oftest i nakken. Alle halsmusklerne bliver forstrakte, og der opstår mange fibersprængninger i området hals, nakke, øverste del af ryg, skuldre mv. Samtidig sker der et kraftigt ryk mellem nakke og hoved (omkring den
øverste nakkehvirvel). Herved kan der opstå problemer med blodtilførslen til hoved og i den 10. hjernenerve (Nervus Vagus), der er vores stressnerve, som også har forbindelse til de fleste af vores indre organer.
Angående nakkens forstuvning: lig ned og behandl din nakke som om det var en forstuvet fod. Når du står op (med eller uden krave) er de forstuvede muskler altid på arbejde. Kun i liggende stilling hviler nakken og alle musklerne, og først der kan de blive hele igen. Dernæst find en dygtig KST-terapeut, der ved noget om området mellem hoved og nakke og som behandler ekstremt blidt. Det er vigtigt, fordi skaden kan forværres, hvis der trykkes eller rives hårdt i de i forvejen forstuvede muskler.
Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til mig eller se på min hjemmeside. Hvis du ønsker behandling, så ring til mig, og jeg sender nogle skemaer til dig inden behandlingen starter.
Behandling
Ved hjælp af en meget blid behandling, der består af Kranio Sakral Terapi (KST), Tensegrity, Bindevævsmassage og evt. Organmassage er det lykkedes at finde frem til en behandling, der har en positiv effekt på det piskesmældsramte menneskeDet er meget vigtig, at den behandling, disse mennesker får, er meget blid.
Jeg har arbejdet med alvorlige piskesmæld siden 1995, og har selv prøvet at få og have et piskesmæld.
Lene Kall Nielsen, Søholmene 1, Svinding, 8900 Randers, Tlf. 86 46 64 30
|